20. juni 2006
Så er det slut. Jeg var til den afsluttende eksamen i går, hvor vi var oppe og forsvare vores afgangsprojekt omhandlende vindens
virkning på Turning Torso Tower. Rapport, resultater m.m. kan ses på www.projekt-turning-torso.dk.
Jeg kan nu kalde mig selv civilingeniør fra byggeri- og anlægskonstruktionslinien. Lige nu er jeg så jobsøgende og ser frem til en
forhåbentlig snarlig afklaring omkring jobsituationen.
Ligeledes ser jeg frem til en god dansk sommer hvor den ene uge skal tilbringes i familiens sommerhus på Rømø sammen med Annika,
venner og familie. Med ønsket om en god sommer til alle...
3. maj 2006
Det er et stykke tid siden der har været nyt her på siden, men det er ikke ensbetydende at der ikke sker noget. Der er
stor travlhed med afgangsprojektet som skal afleveres 6. juni. Der er dog blevet tid til at opdatere min profil, så der
nu ligger en opdateret uopfordret ansøgning samt CV.
Det gode vejr og sommeren begynder også at nærme sig. Dertil kommer også en række af koncerter, hvor jeg har været så
heldig både at få billet til Rolling Stones og Madonna når de kommer til Horsens.
26. marts 2006
Der er sket nogle få ændringer her på siden. Der er nu kommet en side, AluBro, hvor
historien om tilblivelsen af Danmarks første aluminiumsbro er fortalt i korte træk. Dertil kommer avisartikler omhandlende
broen, som er bragt i forskellige aviser og fagblade. Er du mere nysgerrig, skal du være velkommen til at kontakte mig for
yderligere oplysninger!
10. marts 2006
De sidste par dage har jeg været i Malmö og København i forbindelse med mit afgangsprojekt. Onsdag var vi en sidste tur i
Malmö for at pille vores accelerometre og måleudstyr ned. Det gav os en sidste mulighed for at nyde udsigten over Øresund
fra vores Malmökontor, se billedet :o)
Torsdag og fredag foregik i København ved Rådgivende Ingeniør Svend Ole Hansen. Her har vi fået lov til at udføre forsøg
på modeller af Turning Torso. Vi har undersøgt forskellige ting såsom tryk på konstruktionen og vindforholdene omkring den
ved hjælp af røgforsøg. Er du nysgerrig kan du tage et kig forbi vores projekthjemmeside www.projekt-turning-torso.dk.
|
|
1. marts 2006
Det har ligget lidt stille et stykke tid, men der er travlhed med afgangsprojektet! Jeg har dog haft tid til
at pyntet lidt på hjemmesiden og fået gjort noget ved min profil, så til nysgerrige sjæle og Ingeniørfirmaer,
der står og mangler en næsten udklækket civilingeniør, kig forbi Profil.
22. januar 2006
Så er det ved at være slut på en uge, jeg sent vil glemme. Jeg var i forbindelse med mit afgangsprojekt
en tur i København, hvor vi var i vindtunnel og lave forsøg. Det var et par spændende dage, som sluttede med en tur til
Malmö for at hente nogle måledata hjem fra udstyr vi har monteret på Turning Torso Tower. Jeg kørte, sammen med et par
kammerater, fra København om eftermiddagen. Den ene skulle af i Vejle, hvorfor en tur over Storebælt var nødvændig.
Det skulle bare vise sig ikke at være muligt denne dag. Vi var nogle af de "heldige" som blev holdt op i Korsør pga.
nedfaldne isklumper på broen. Skæbnen ville dog at vi stødte på Hans Erik på McD i Slagelse, så til jer McD-folk -
jeg skulle hilse mange gange!
Efter at have tilbragt nogle timer på McD, med håbet om en snarlig åbning tog vi afsted mod broen, men nej. Vi blev
smidt ned i Korsør by. Da kammeraterne havde begge havde gøremål blev de sendt med toget mod Jylland og jeg blev tilbage
og overnattede i en kold bil i Korsør. Da de stadig ikke ville åbne og næste morgen varslede kl. 1100 som tidligst
åbning, begav jeg mod Sjællands Odde og færgen. Det lykkedes med en billet og jeg var hjemme først på eftermiddagen.
En oplevelse rigere må jeg sige... næste gang håber jeg bare ikke at det tager et døgn om at komme væk fra djævleøen ;o)
11. januar 2006
Nytåret er vel overstået og jeg er godt igang med det nye, travlt optaget af mit afgangsprojekt. I uge 3 tager vi til
Malmö og København for at lave nogle forsøg på hhv. Turning Torso og med modeller i vindtunnel.
Nytårsaften tilbragte vi i Horsens hos Henriette og Bjørn. Det blev til nogle gode billeder, men de er forbeholdt
deltagerne ved denne aften og derfor kræver det et login som kan rekvireres hos post@andersdt.dk.
Nyheder fra det gamle år ligger under nyhedsarkivet her på siden.
|